Hjertet bag…

Jeg hedder Brit Stenfeldt, og i begyndelsen af 2024 tog jeg springet og fulgte min intuition og dedikerede mig fuldt ud til det spirituelle arbejde. Min interesse for spiritualitet har fulgt mig gennem hele mit voksenliv, hvor jeg løbende har søgt indsigt og fordybelse gennem kurser, uddannelse og personlig udvikling.

Jeg har fuldført Den Spirituelle Uddannelse hos Halo House med certificering i ny tids clairvoyance og har derudover suppleret med kursus i Deltahealing. Det har givet mig en dyb indsigt og et solidt fundament til at formidle spirituelle budskaber og møde mennesker dér, hvor de er, i deres udvikling.

Samtidig bringer jeg mange års erfaring fra erhvervslivet med mig - bl.a. fra reklameverdenen, finans- og rådgivningsvirksomhed samt biotech. Her har jeg arbejdet bredt inden for ledelsesstøtte, rådgivning og administration, hvor jeg har haft en særlig evne til at se sammenhænge og relationelle mønstre – både mellem mennesker, de strukturer, de indgår i, og virksomhedens muligheder.

Den erfaring tager jeg med ind i mit spirituelle virke, hvor jeg forener jordnær indsigt med åndelig forståelse.

Gennem den spirituelle samtale ønsker jeg at inspirere mennesker til at åbne sig for de muligheder, der opstår, når vi begynder at se livet fra et større perspektiv – til gavn for både den enkelte og vores fælles udvikling.